Foredrag af Body-Respect

Få det bedre med kropsterapi

15.04.2019

Den 27. september og den 15. november 2022 fra kl 19:00 til 21:00 holder Annette et foredrag om kropsterapi og kropsterapeutisk træning i Lunden, Vestergade 74, 8600 Silkeborg, hvor hun vil tale om at få det bedre med kropsterapi og kropsterapeutisk træning samt om fokus, nærvær til dig og kontakt til omverden.


Foredraget omhandler Manuvisionbehandling og -træning.

Hvordan de fire værdigrundlag fra Body-Respect - tillid, dybde, indsigt og vedholdenhed - er integreret i behandling og træning.

Frygt, stress, frustration, sorg, traumer, chok og smerter kan hobe sig op og nærmest stagnere i kroppens væv og psyke. Når uforløste følelser bliver holdt tilbage, kan de over tid være med til at skabe depression, allergier, smerter og sygdom.

Du har måske arbejdet med dig selv mental, følelsesmæssigt og psykologisk men har en fornemmelse af, at du mangler den kropslige del. Selvom du er videre i dit liv, og du har lagt spørgsmål om selvværd, traumer og svære tider bag dig, kan der stadig sidde noget i kroppen, som er uforløst.

Manuvision behandling og -træning kan være din mulighed for at få det bedre og komme videre med din krop og psyke. Har du tilladt dig at være sansende i krop og sjæl? Behandling og træning åbner op for livs energi, udrensning og flow i kroppens energibaner; psyke, åndedræt og kredsløb. Herved får du et sundt kropsmiljø. 

Under foredraget vil der være prøvebehandlinger og eksempler på træning, så kom gerne i let tøj og med et åbent sind.

Der vil være en pause med kaffe og te, hvor du kan stille spørgsmål.

 

Foredrag den 27. september og 15. november 2022

Se mere om indhold