Body-Respect træning

Body-Respect træning

Body-Respect træning er en helhedstræning, hvor vi grundigt arbejder kroppen igennem i alle led. Følger du denne træning i et længere forløb, er det en form for selvbehandling, hvor psykiske og fysiske spænd frigøres og skader imødegås.


Se vores træningsvideo

Tid og sted:

Fra den september 2024:

Torsdage i Silkeborg (AOF Center, Ørnsøvej 5, 8600 Silkeborg):


Body-Respect træning fra kl. 18:05-19:30.

 

Vi starter med tåled og fodled, herefter arbejder vi op gennem kroppen med intensitet og grundighed. Det er øvelser, som løsner i leddene og virker som en selvbehandling af hele kroppen. Dette kan suppleres med en sideløbende kropsterapi (Body-respect behandling), som fokuserer på konkrete ubalancer i led og krop og løsner og afspænder der, hvor den enkelte har behov.

For hvem:

Body-Respect træning er for alle – mænd som kvinder, unge som ældre, motionister og aktive sportsudøvere, for hårdt fysisk eller stillesiddende arbejdende og til kunstnere, skuespillere og musikere. Det er for dem, som ønsker nærvær med hele kroppen, åndedrættet og psyken, som prioriterer kropslig og psykisk balance i hverdagen, arbejdet og livet gennem løbende træning.

Selve træningen:

En vigtig del af træningen er et kontrolleret og dybt åndedræt i alle øvelser. Herved kan kroppen bedre mærkes, ubalancer træder frem, og kroppens grænser kan udfordres og afspænding opnås lettere. Fra start til slut i træningen er der en intens opmærksomhed på åndedrættet, som koordineres med øvelser og kroppens bevægelsesmønster. Du vil lære at have et roligt og dybt åndedræt, som giver kropsfornemmelse og modvirker stress og spændinger.

Ved nogle af øvelserne vil slippet og afspændingen ske ved elementer af eksplosion i bevægelserne, hvilke vil virke frigørende. Der vil efterfølgende være tempo og dynamik, hvilket giver forhøjet plus, varme i kroppen og øger forbrændingen. Herved udfordres vores udholdenhed og kroppens grænser. Ved fodøvelserne stimuleres zonerne under fødderne, hvilket jeg som træner og underviser italesætter og forklarer. Når f. eks. indersiden af foden påvirkes, stimuleres rygsøjlen, når forsiden af foden og vristen påvirkes, er der en følgevirkning for lunger og åndedræt. Desuden vil vi lave en grundig ryg- og mavetræning.

De afsluttende strækkeøvelser vil bevidst være koordineret med de øvelser, som vi primært har arbejdet med i den dynamiske del af træningen. Efter endt træning vil det føles som en grundig helhedstræning, hvor vi har været hele kroppen og dens spændinger igennem fra tå til top.

Virkning og oplevelse af træning:

Det er en fysisk virkning og en indre oplevelse – at stå i og være i kroppen og livet med tålmodighed og vedholdenhed. Ved træningen sker der et møde med dig selv, din krop, dit åndedræt og din psyke. Ved træningen samler du fokus om din krop som helhed, og dit dybde rolige åndedræt i øvelserne vil få dig til at mærke din krop på ny. Du vil opleve at stå i træningen med et intenst møde med din krop, dens spændinger og ubalancer, din sjæl og psyke og dine muligheder. Din krop og dit åndedræt vil gennem træningen samle dig styk for styk og give en følelse af helhed og balance.  

Praktiske forhold:

Træningen sker i behageligt træningstøj og i starten med bare fødder. Under den dynamiske del vil du opleve en gennemgående kropsvarme og puls. Ved den senere statiske afspænding vil der komme en afkøling, hvor nogle vil ønske at tage en trøje og sokker på.

Under de små pauser i træningen bør væske indtages. Træningen virker udrensende på væske og forskellige stoffer i kroppen, hvorfor det er godt at indtage en del væske både før og især efter afsluttet træning.

Information:

Se praktisk info om tid og sted

Se priser

Se videotræning (gratis)

Se online (live) træning (gratis)